Om os

Om os – jeres lokale bedemand på Vestfyn

Bag Bedemand L. Rømer & C. Nielsen står Claus og jeg. Vi er en familiedrevet begravelsesforretning, som gennem mere end 10 år har hjulpet familier på Vestfyn med at skabe en personlig og værdig afsked. Vi er ikke en del af en landsdækkende kæde. Vi bor selv i lokalområdet, har vores hverdag her og møder de mennesker, vi hjælper, i bybilledet og i lokalsamfundet.

Familiedrevet, fra start til slut

Hos os møder du ikke skiftende medarbejdere. Når du kontakter os, taler du direkte med en af os, og den samme person følger dig og din familie gennem hele forløbet. Vi tager os tid til at lytte, besvare spørgsmål og finde de løsninger, der passer til netop jeres ønsker.

Vi kender lokalområdet

Som lokale kender vi kirkerne, præsterne, kapellerne og de muligheder, der findes på Vestfyn, når en familie står over for et dødsfald. Det giver ofte en tryghed og en smidighed i planlægningen, som familierne sætter stor pris på i en svær tid.

Lykke Rømer

Uddannet ved Danske Bedemænd i 2017

Lykke – erfaring og nærvær i de sværeste stunder

Lykke har mange års erfaring som bedemand. Hun står klar med støtte, tid og omsorg, så familien kan finde ro og tryghed midt i sorgen.

Hun har stor erfaring med at afholde borgerlige ceremonier, hvor rammerne skabes helt efter familiens ønsker. Med sin rolige og empatiske tilgang hjælper hun med at gøre afskeden personlig og meningsfuld.

Lykke er særligt nænsom, når det sværeste sker – nemlig når et barn dør.

Lykke er født i 1975 i Køge, men har boet det meste af sit voksne liv på Fyn sammen med Claus, der også er bedemand.

Hun har en sundhedsfaglig baggrund, med erfaring fra både psykiatriske og medicinske afdelinger – og hendes arbejde har bragt hende vidt omkring, helt fra operationsgange i Japan til terapeutiske klinikker i Danmark. I 2013 valgte hun at blive bedemand, fordi hun ønskede at gøre en forskel. Hun arbejder for at skabe en personlig afsked, der afspejler det liv, der er levet – en afsked med nærvær, mening og sammenhæng. I afskeden kan det levede liv hyldes – hvis vi tør

N

Erfaring og nærvær i de sværeste stunder

N

Mange års erfaring som bedemand

N

Stor erfaring med at afholde borgerlige ceremonier

N

Sundhedsfaglig baggrund

N

Hun arbejder for at skabe en personlig afsked, der afspejler det liv, der er levet

Claus Thode Nielsen

Uddannet ved Danske Bedemænd i 2020

Claus – erfaring, tryghed og overblik i den svære tid

For Claus er det vigtigste, at I føler jer i trygge hænder og får en personlig afsked, der afspejler afdødes liv og jeres ønsker.

Claus er ikke arbejdet som bedemand som et erhverv – men som en livsstil. Han lægger vægt på at skabe tryghed og overblik for de pårørende, så de kan finde ro i en svær tid, og så de sammen kan forme en værdig og personlig afsked.

Claus er født i 1970 og har altid haft rødderne solidt plantet i Assens Kommune, hvor han også bor sammen med Lykke.

Han har en håndværksmæssig baggrund, men i mere end 18 år har han arbejdet tæt med mennesker i mange forskellige livssituationer. Det har givet ham en stor forståelse for, hvor vigtigt nærvær, respekt og ro er – særligt i de svære stunder.

N

I føler jer i trygge hænder og får en personlig afsked

N

stor forståelse for, hvor vigtigt nærvær, respekt og ro er – særligt i de svære stunder.

N

ser ikke arbejdet som bedemand som et erhverv – men som en livsstil.

N

rødderne solidt plantet i Assens Kommune

N

i mere end 18 år har han arbejdet tæt med mennesker i mange forskellige livssituationer.