Borgerlig ceremoni på Vestfyn

Ikke alle ønsker en kirkelig ceremoni. Nogle har ikke haft en religiøs tilknytning, andre ønsker blot en anden ramme om afskeden, end kirken kan tilbyde. Vi hjælper også familier med at skabe personlige, borgerlige afskeder uden for kirkens rammer, hvor det er afdødes liv og familiens ønsker, der sætter formen.

Hvad er en borgerlig ceremoni?

En borgerlig ceremoni er en afsked uden kirkelig medvirken. Den kan holdes, hvor familien ønsker det, og indrettes helt frit efter familiens ønsker. Der er ingen fast liturgi at forholde sig til, hvilket for mange familier giver en frihed, de sætter stor pris på i planlægningen.

Ceremonien kan for eksempel holdes:

  • I et forsamlingshusI
  • I en have eller udendørs
  • På en kro eller et andet sted med betydning for afdøde
  • I et kapel eller en ceremonisal uden kirkelig medvirken
  • Et helt fjerde sted, som familien selv vælger

Sådan planlægger vi ceremonien sammen med jer

Vi starter altid med en samtale om, hvem afdøde var, og hvad familien ønsker, at ceremonien skal indeholde. Vi hjælper med at sætte rammerne, finde lokalet og koordinere det praktiske, så I kan bruge tiden på det, der betyder noget.

I ceremonien kan der blandt andet indgå:

  • Personlige taler fra familie og venner
  • Musik og sange efter eget valg
  • Digte eller tekster, der betød noget for afdøde
  • Billeder eller genstande, der fortæller om afdødes liv
  • En ceremonileder ofte bedemanden der binder ceremonien sammen.

Vores erfaring med borgerlige ceremonier

Vi har været med til at arrangere borgerlige bisættelse flere forskellige steder, i eget hjem, i haver, i foreningslokaler, i et lokalt forsamlingshus. Der kan være behov for mere plads og andre rammer, end kirken kan tilbyde og så finder vi en løsning i tæt samarbejde med familien, så det lykkedes at skabe en smuk og personlig afsked med plads til minder, musik, taler og fællesskab.

Kontakt os for vejledning

For os er det vigtigste ikke, hvor ceremonien afholdes, men at afskeden afspejler det menneske, der skal tages afsked med.

Kontakt os om jeres borgerlige ceremoni
Vil I høre mere om mulighederne?
Ring på +45 50 52 09 29