Bisættelse på Vestfyn

Ved en bisættelse bliver afdøde kremeret, og asken kommes efterfølgende i en urne. Det er i dag den mest udbredte form for afsked i Danmark, og mange familier vælger den, fordi den giver mere frihed omkring den endelige placering af asken end en traditionel begravelse gør. Vi hjælper jer med hele forløbet, fra det første telefonopkald til levering af urnen, så I kan bruge kræfterne på hinanden og ikke på det praktiske.

Hvad er forskellen på en bisættelse og en begravelse?

Ved en begravelse bliver kisten nedsænket direkte i jorden på kirkegården.

Ved en bisættelse bliver kisten i stedet kørt til krematoriet efter højtideligheden, hvor afdøde kremeres, og asken lægges i en urne.

Den væsentligste forskel ligger derfor i, hvad der sker efter selve ceremonien, og i hvor og hvordan det sidste hvilested findes.

Mange oplever, at en bisættelse giver lidt mere tid til at træffe beslutningen om urnens endelige placering, fordi den ikke behøver ske med det samme.

Sådan foregår en bisættelse, trin for trin

Forløbet starter typisk med, at vi mødes og taler om, hvordan I ønsker afskeden skal være. Vi aftaler dato, kirke eller kapel, og hvem der skal medvirke. På selve dagen køres kisten til det sted, hvor højtideligheden skal finde sted, det kan være en kirke, et kapel eller en anden ramme, familien har valgt. Her samles familie og venner om at tage afsked, i kirken sker det med salmer og tale fra præsten. Ved en borgerlig højtidelighed afspilles der ofte musik og der kan også holdes tale af enten pårørende eller bedemand.

Efter højtideligheden bæres kisten ud til rustvognen, som kører afdøde videre til krematoriet. Selve kremeringen foregår uden pårørende til stede, og asken kommes herefter i den urne, familien har valgt. Fra kremeringen til urnen er klar til nedsættelse, går der som regel nogle uger, og vi holder jer opdateret undervejs, så I altid ved, hvor langt vi er i processen.

Hvor kan urnen nedsættes eller spredes?

Urnen kan nedsættes på en kirkegård, enten i en ukendt fællesgrav eller i et kendt gravsted, mange kirkegårde har en skov afdeling, men også helt traditionelle gravsteder, I kan vælge gravsted alt efter hvad kirkegården tilbyder.

Har afdøde ønsket det, kan asken også spredes over åbent hav. Det kræver tilladelse fra Kirkeministeriet, og vi hjælper gerne med at søge om denne tilladelse og med at planlægge, hvordan spredningen skal foregå.

Hvornår skal I kontakte en bedemand?

Der er ikke noget rigtigt eller forkert tidspunkt at ringe på. Nogle kontakter os, så snart dødsfaldet er sket, andre venter til næste dag, til de har fået samlet tankerne. Sker dødsfaldet i hjemmet, på plejehjem eller på hospice, kan det være en fordel at tage kontakt forholdsvis hurtigt, så vi kan hjælpe med afhentningen og det videre forløb. Sker det på hospitalet, kan I roligt vente, til næste dag.

Kontakt os om jeres bisættelse
Du er altid velkommen til at ringe til os, uanset tidspunkt på døgnet. Ring på +45 50 52 09 29 eller skriv til os her, så finder vi sammen ud af det videre forløb, i det tempo der passer jer.

Hvad koster en bisættelse?

En bisættelse koster 16.995 kr. hos os, og prisen er den samme, uanset hvor på Vestfyn I bor.

Den inkluderer:

  • Afhentning af afdøde
  • Istandgørelse og påklædning af afdøde før ilægning i kisten
  • Hvid kiste
  • Ensfarvet urne
  • Blomsterpyntning af kisten
  • Rustvognskørsel på hele Fyn
  • Mulighed for udsyngning
  • Mulighed for fremvisning
  • Hjælp med planlægning og praktiske opgaver
  • Levering af urnen på kirkegården eller i hjemmet
  • Vores honorar

Derudover skal I forvente enkelte tillægsudgifter, som ikke er en del af vores honorar, blandt andet kremering og eventuelt køb af gravsted eller gravsten, hvis urnen skal nedsættes på en kirkegård. Vi oplyser altid disse omkostninger tydeligt, inden noget bestilles, så der ikke opstår overraskelser undervejs.