Bedemændene
Lykke Rømer & Claus Nielsen
Vi er bedemand for jer der ønsker:
Vi kommer gerne ud til jer, så vi sammen kan planlægge en personlig
afsked - helt efter jeres og afdødes ønsker.
Jeg, Lykke er født i 1975 i Køge, hvor jeg havde mine barne og ungdomsår. Jeg har i mere end 25 år boet på Fyn, først i Odense og siden 2009 har jeg boet på min nuværende adresse i Sø Søby (Assens) Jeg bor sammen med Claus, der også er bedemand, og den sidste i en børneflok på 5 har vi stadig hjemme, vi bor dejligt langt ude på landet med højt til himlen og marker så langt øjet rækker.
Jeg har en sundhedsfaglig baggrund, og erfaring fra, både psykiatriske og medicinske afdelinger. Mine mange år i den sundhedsfaglige verden har ført mig vidt omkring. Jeg har altid været speciale interesseret og har derfor bevæget mig både på operationsgange i Japan og i terapeutiske klinikker herhjemme. Jeg har altid udfordret begrænsninger og har derfor via efteruddannelse søgt nye veje og nye muligheder.
Da jeg i 2013 besluttede mig for at blive bedemand, var det også mulighederne der drev mig. Mulighederne for at kunne gøre en forskel og gøre noget andet end det de andre gør. Jeg oplevede et behov for at personliggøre afskeden. Det er vigtigt at skabe en rød tråd fra det liv der er levet, til den afsked der nu skal være.
Et dødsfald er afslutningen på et liv. En afsked kan fortælle historien, om det liv.
Jeg Claus Nielsen, er født i 1970, jeg har boet hele mit liv i Assens kommune.
Jeg har en håndværksmæssig begrund, men har de sidste 15 år arbejdet med mennesker i forskellige situationer i deres liv. Jeg er, ligesom Lykke, uddannet bedemand ved Danske Bedemænd.
Vi kan tænke ud af boksen, få afdødes historie med i afskeden, så afdødes liv genkendes i afskeden.
Vi medindrager familien i mest muligt - måske er der børnebørn der vil hjælpe med at lægge i kiste - måske er der en ægtefælle der ved, hvilke blomster fra haven der har særlig betydning, og derfor skal med i kisten.
Vi arbejder ud fra følgende værdier:
nærvær
omsorg
værdighed
muligheder
For os er hver enkel sag unik